Vejlby-Risskov Hallen

  • Vejlby Risskov hallen
  • Vejlby Risskov hallen
  • Vejlby Risskov hallen
  • Vejlby Risskov hallen
  • Vejlby Risskov hallen

Projekt-info

Kunde Vejlby-Risskov Hallen
Kategori Sportshaller

Projektbeskrivelse

Vejlby-Risskov Hallen E/F blev indviet i 1969 og har siden dannet rammer omkring sportsbegivenheder, udstillinger, konferencer og rockkoncerter i Århus. Faciliteterne benyttes til daglig især af Skovbakken, VIK og Risskov Gymnasium. Den største hal har plads til 1200 tilskuere.

Vejlby-Risskov Hallen har samme problem som alle andre sportshaller, nemlig at belysningen sidder i så stor højde, at der skal stillads til for at skifte f.eks. lysstofrør. Det er tidskrævende, besværligt og dyrt.

Desuden bruges faciliteterne fra tidlig morgen til sen aften, så brændtiden er lang og energiforbruget højt.

I en af gymnastikhallerne blev 30 stk. 58 W lysstofrør udskiftet med 23 W LED rør fra LEDpartner. At lyskilderne var anderledes gik helt ubemærket hen blandt hallens mange brugere – de registrerede ingen forskel. Men strømbesparelsen bliver på hele 68 %, når forbruget i armaturets forkobling regnes med.

Dertil kommer store besparelser på den fremtidige vedligeholdelse af belysningen. LED rør holder i over 50.000 driftstimer og skal derfor kun skiftes med mange års mellemrum.

LED rør er desuden langt mere robuste end lysstofrør, da de bedre tåler stød og slag. LED indeholder heller ikke giftige kviksølvdampe, som kan slippe ud i lokalet, hvis en løbsk bold rammer et armatur og punkterer et lysstofrør.

Fordele ved at bruge LED frem for lysstofrør i sportshaller:

68 % energibesparelse (150 cm rør)
5-10 gange længere levetid
LED rør er langt mere slagfaste
Ingen risiko for forurening med giftige kviksølvdampe
Langt bedre lyskvalitet
LED tænder omgående på fuld styrke
Ingen blink og brummen ved opstart
Ingen opvarmningstid