Sct. Mathias Ure – Guld, Bruuns Galleri, Århus

  • Sct. Mathias ure og guld
  • Sct. Mathias ure og guld
  • Sct. Mathias ure og guld
  • Sct. Mathias ure og guld
  • Sct. Mathias ure og guld
  • Sct. Mathias ure og guld
  • Sct. Mathias ure og guld

Projekt-info

Kunde Sct. Mathias Ure - Guld, Bruuns Galleri, Århus
Kategori Detailhandel - butiksbelysning

Projektbeskrivelse

Denne store guldsmedebutik i Danmarks største city-center udskiftede i juli 2010 den traditionelle halogenbelysning med LED. Den årlige besparelse incl. strøm og vedligeholdelse udgør et seks-cifret beløb. Investeringen i LED kunne afskrives på ca. 5 måneder efter fradrag for energisparetilskud. LED belysningen har en forventet levetid på 40.000-50.000 timer, hvor halogenpærer typisk kun holder ca. 2000 timer.

Butikkens lange facade er udstyret med 3 watt LED-spots i baldakinen, 2 W spots i de mobile udstillingsmontrer samt en særlig kombination af kraftige LED spots i vinduesmontrene.

Øverst i vinduesmontrene er to rækker LED spots, som giver meget kraftigt lys. Den ene række er MR16 med 3 x 3 W CREE dioder, den anden er 10 W armaturer med Bridgelux dioder. Begge med farven 3000 grader Kelvin, som får farver og baggrund til at fremstå farveneutralt og flot.
Nederste hylde er belyst med 8 stk. 3×3 W Cree MR16 spots.
Resultatet er et lysstærkt, farveneutralt og meget attraktivt display af varerne.
Yderst i baldakinen ses rækken af 3 W effektspots. I udstillingsvinduet ses først rækken af 3x3W LED spots samt inderst rækken af 10 W LED armaturer. En flot og lysstærk kombination.
Alt i alt er der anvendt seks forskellige typer LED-pærer og armaturer i butikken for at få den bedste og mest kost-effektive belysning.

Den særlige kombination af Cree og Bridgelux LED lys præsenterer varerne flot og attraktivt. Halogenpærer får lyse farver, især hvid, til at virke gullige, snavsede og nikotinfarvede, hvorimod LED er neutralt og bredspektret som dagslys.

Butikkens mobile montrer oplyses af en kombination af 3 W CREE MR16 og 2 W CREE MR11. LED-pærerne er udført i flot, poleret støbealuminium. De fremtræder flot og diskret uden den bagudrettede og generende blænd-effekt, som halogenpærer har.

Den bageste del af butikken fremtræer lys og venlig. Bemærk, at den flotte sølvlysekrone er udstyret med LED pærer, der tillader lidt bagudvendt lys at trænge ud, så lampens flotte buer belyses på dekorativ vis.

I montrerne inde i butikken anvendes samme type 3x3W Cree MR16 LED som i vinduesmontrene.