Dæmpbare LED lysrør

energieffektive og kompatible med de mest almindelige dæmpesystemer

LEDpartner tilbyder dæmpbare LED rør af meget høj kvalitet. Rørene kan leveres med både DALI og 1-10 V strømforsyning og er dermed kompatible med de mest almindelige dæmpesystemer.

For at gøre en LED lyskilde dæmpbar skal der indbygges ekstra komponenter i strømforsyningen, som dels kræver plads og dels skal radiostøjdæmpes meget effektivt med andre ekstra komponenter. Det er derfor ikke muligt at få plads til en dæmpbar strømforsyning (også benævnt driver) inde i selve røret, som derfor leveres med en ekstern strømforsyning, der er meget simpel at montere i armaturet.

Skal systemet bruges i lukkede armaturer i fugtige og korrosive miljøer er det vigtigt, at driveren
monteres inden i armaturet, beskyttet mod fugt, ammoniak fra dyr eller klordampe fra f.eks. et svømmebad.

Der findes rør på verdensmarkedet, som er dæmpbare og har intern strømforsyning, men de laver for meget radiostøj til at kunne CE godkendes. Indtil dags dato er det ikke lykkedes for LEDpartner at finde et dæmpbart rør med intern driver, som er lovligt at sælge i Europa.

Vær derfor meget forsigtig, hvis nogen tilbyder dig dæmpbare LED rør uden ekstern strømforsyning. De vil sandsynligvis få din virksomhed til at fungere som en lokal støjsender, der forstyrrer både radio, TV, Wi-Fi og mobilnet. Det kan koste store bøder.

Kun strømførende i én ende (single-end)
Vore rør lever selvfølgelig op til de seneste krav om sikkerhed ved at være såkaldt single-ended. Kun de to stifter i den ene ende er strømførende, mens stifterne i den anden ende er neutrale. Det er derved ikke muligt at få stød ved opsætning af røret. HUSK: Det er farligt og ulovligt at forsøge at installere LED rør med strøm i begge ender.

EPISTAR lysdioder af højeste kvalitet fra Taiwan
Vi bruger de mest effektive og dyreste 26-28 lm versioner af SMD2835 chippen fra Verdens største LED producent, EPISTAR, originalt indkapslede af Hongli. Næsten alle andre bruger den langt billigere 20-22 lm version med langt lavere effektivitet, men LEDpartner sætter kvaliteten i højsædet.

Det er en dyr, men effektiv konstruktion med flere afgørende fordele: Lavere temperatur betyder længere levetid og mindre fald i lysstyrke over tid. Mindre varme giver også lavere intern impedans og dermed højere relativ effektivitet. Et 150 cm EREP rør har en lysstyrke på 3240 lumen – en af de
højeste på markedet.

  • Spar op til 70 % strøm i forhold til lysstofrør
  • EPISTAR SMD2835 lysdioder – nyeste og mest
    effektive type med stor lysstyrke
  • PCB af aluminium sikrer optimal chipafkøling
  • >50.000 timers levetid for LED (70 % restlys)
  • Long-life strømforsyning med særligt
    holdbare kondensatorer. Levetid >80.000
    timer ved 65 °C driftstemperatur
  • Tåler >3750 V overspænding i 60 sekunder, som
    krævet af Sikkerhedsstyrelsen
  • Lysfarve 3000K, 4000K eller 6000 Kelvin
  • Europæisk CE og RoHS certificering
  • FEM ÅRS GARANTI

Læs produktbladet om de dæmpbare LED rør