Bauhaus

- ny kunde hos LEDpartner

Bauhaus i hus hos LEDpartner

Vi er stolte over at kunne fortælle, at vi har fået Bauhaus i hus som kunde.

Otte af landets største byggemarkeder skal have LEDpartner belysning både inde og ude.

Samlet sparer Bauhaus 3.841.755 kWh og 3.398.707 kr. årligt, når lyskilderne er installeret.

Investeringen er tjent hjem på 14,1 måned.

– Vi havde i forvejen nogle krav til, hvor meget lys, vil ville have hvor. Det kunne LEDpartner levere, og virksomheden fremstår som en troværdig og professionel samarbejdspartner, siger Lars Hjort, der er leder af byggeafdelingen i Bauhaus.

Bauhaus har blus på butikken omkring halvdelen af årets timer, så der er ekstra mange penge at spare ved at skifte fra traditionelle lyskilder til LED belysning.

Besparelsen er naturligvis et plus i sig selv, men når det gælder LED hænger økonomi og miljøbevidsthed sammen på bedste vis. Det langt lavere el-forbrug sparer CO2, LED holder langt længere end traditionelle lyskilder og indeholder ingen farlige gasser = ren, grøn samvittighed.

Bauhaus har valgt at skifte alle lyskilder, og LEDpartner leverer i alt 15 forskellige typer rør, spots, højloftslamper og gadelysarmaturer til projektet. Installationen er i gang og forventes afsluttet midt i juni 2016.